10 af de mest enestående steder i Storbritannien

Tuesday 07 March 2017

Det er svært at tro på, men disse steder, som ligner noget fra en science fiction film, er faktisk steder i Storbritannien, man kan besøge. Steder, hvor du føler, du er rejst til et helt andet univers.

1. Gough's Cave, Somerset

Gough's Cave, Somerset

Begiv dig ned i Gough’s Caves skjulte verden i Cheddar Gorge. Grotten ligger mindre end en times kørsel fra Bristol. De dramatiske stalagmitter, stalaktitter og reflekterende damme danner en fantastisk kulisse. Du vil føle det som om, du bliver transporteret væk fra din normale hverdag.

2. Redsands Maunsell Forts, Kent

Redsands Maunsell Forts, Kent

Disse imponerende Star Wars-lignende strukturer, som du finder ud til kysten i Whitstable i Kent i det sydøstlige England, blev oprindeligt brugt som et forsvarsværk i 2. verdenskrig. Hvis du gerne vil se dem tæt på, kan du sejle fra Herne Bay (ca. 1 time og 20 min. med tog fra London).

3. Dinosaur Egg Beach ved Porth Nanven, Cornwall

Dinosaur Egg Beach, Porth Nanven, Cornwall

Hvis du besøger Porth Naven på den sydvestligste del af Englands korniske kyst, skal du ikke blive bekymret, hvis du falder over noget, som ligner et æg fra en dinosaur eller 2! Den mærkeligt udseende samling er faktisk store, glatte kampesten, som danner en fantastisk scene, der er noget udover det sædvanlige. Disse spændende sten, som ligner æg fra en dinosaur, har vagt så stor opsigt, at de nu er fredede.

4. Ladram Bay, Devon

Ladram Bay, Devon, England

De dramatiske klipper ved Ladram Bay på Englands Jurassic Coast er et ærefrygtindgydende syn med imponerende klippeformationer, der stiger op af havet. Klippernes rødlige nuance giver området et Mars-lignende udseende, som ser særligt imponerende ud ved solnedgang.

5. Giant’s Causeway, nær Belfast, Northern Ireland

Giant's Causeway, Antrim, Northern Ireland

De udsædvanlige klippeformationer ved Giant’s Causeway, som er med på UNESCO’s Verdensarvsliste, ser virkelig ud som om, de kunne være med i en science fiction film. De sorte basaltsøjler, der blev dannet i forbindelse med et vulkanudbrud for 60 millioner år siden, har inspireret mange myter og legender – den mest populære historie er, at de blev bygget af en kæmpe ved navn Finn McCool som en måde, han kunne komme til Skotland på.

6. The Callanish Stones, ydre Hebrider, Skotland

Callanish Stones, Outer Hebrides, Scotland

De stående sten på Isle of Lewis ud for Skotlands nordvestlige kyst har undret mange mennesker i mere end hunderede år. Nogen tror, de blev brugt som en astronomisk kalender, mens andre tror på de gamle folkesagn, som beretter, at stenene er forstenede kæmper. Uanset hvilken fortolkning du hælder til, bør du ikke gå glip af muligheden for at se solen gå ned bag ved stenene.

7. Eden Project, Cornwall

Eden Project, Cornwall

Eden Project er en samling af unikke sekskantede biokupler, som huser tropiske planter og regnskove. Kuplerne er lige så imponerende indeni, som de er udenpå. Så du må endelig ikke gå glip af chancen for at se Storbritanniens største blomst eller tropiske fugle oppe under taget.

8. Fingal's Cave, Indre Hebrides, Skotland

Eden Project, Cornwall

Fingal’s Cave, som man finder på Isle of Staffa, en af de mindste øer i Skotlands Indre Hebrider, er et uhyggeligt, men smukt syn, som ikke ville føles malplaceret på en anden planet. Medmindre havet er meget roligt, kan man normalt ikke komme ind i grotten med båd – men om sommeren er der ture, som passerer forbi grotten. Du kan også nå den til fods – og udforske den på egen hånd.

9. Brimham Rocks, Harrogate, Yorkshire

Brimham Rocks, Harrogate, Yorkshire, England

Hvis du godt kunne tænke dig at se klippeformationer, som trodser tyngdekraften, skal du sætte kursen mod Brimham Rocks i Harrogate nær York. Klippeformationerne har navne som The Eagle og The Dancing Bear, og de er hver især blevet dannet i løbet af hundredevis af år, hvor de har været udsat for det britiske vejr.

10. Painshill Park Grotto, Surrey

Painshill Park Grotto, Surrey

Denne grotte med et særligt mystisk udseende, som er dækket af hundredetusinde krystaller, kunne være taget lige ud af en fantasyroman. Grotten, som ligger i en fantastisk have, der blev anlagt tilbage i det 18. århundrede, tilhørende Painshill Park ligner noget overjordisk, men ikke destomindre ligger den kun en kort togtur fra London.

Denne artikel blev støttet af Premier Inn, som har hoteller til overkommelige priser i hele Storbritannien.

Seneste nyt

Our ever-so British guide to afternoon tea etiquette

Læs mere
Our ever-so British guide to afternoon tea etiquette
Our ever-so British guide to afternoon tea etiquette

Sommer i Storbritannien

Læs mere
Things to do in the British summer season
Sommer i Storbritannien

14 fakta om Wimbledon

Læs mere
Andy Murray at Wimbledon
14 fakta om Wimbledon

Top 10 Billeder der viser hvorfor Storbritannien er så Instagrammable

Læs mere
Top 10 pictures that show why Britain is so Instagrammable
Top 10 Billeder der viser hvorfor Storbritannien er så Instagrammable

5 eventyrlige slotte, du faktisk kan bo på

Læs mere
5 eventyrlige slotte, du faktisk kan bo på