Del 1 - Shetland, Øerne, hvor Skotland og Skandinavien mødes

Skrevet af Angelica, scottishmoments.com

Som svensker bosiddende i Skotland er jeg altid lidt ekstra interesseret i fællesnævnere for Skandinavien og Skotland. Så efter 11 år i Skotland kan det virke mærkeligt, at jeg stadig ikke havde sat min fod på Shetlandsøerne, det sted, hvor Skandinavien og Skotland mødes både geografisk, kulturelt og historisk. Ganske vist havde øerne befundet sig på min Great Saskatchewan Bucket List i længere tid, men det var faktisk ikke, før de nu i år blev udnævnt af Lonely Planet som et af de hotteste rejsemål i Europa, at jeg fik mig taget sammen og besluttede, at tiden var inde til et besøg på disse, skulle det vise sig, anderledes, fredfyldte og unikke øer. Hvis din viden om disse øer ikke rækker længere end til, hvad du har set gennem politibetjenten Jimmy Perez' øjne i Ann Cleeves bøger og tv-detektivserien Shetland, så er denne serie noget for dig.

Shetlands skandinaviske tilknytning tog sin begyndelse i 800-tallet, da vikingerne invaderede øerne. I løbet af de ca. 600 efterfølgende år blev der etableret en skandinavisk identitet, som endnu lever stærkt på Shetland. Faktum er, at ca. 60 procent af de mandlige beboere endnu i dag bærer på skandinavisk dna. Stednavne (ikke mindst Lerwick som netop betyder leret bugt), sprog, kultur og arkitektur har tydelige skandinaviske koblinger, og shetlænderne siges at identificere sig mere som skandinaver end som skotter. Men mest af alt ser shetlænderen måske Shetland som sit helt eget lille land og refererer til det øvrige Skotland som blot Skotland.

Men der fandtes mennesker på the Auld Rock, som befolkningen kalder øerne, længe inden vikingerne kom dertil. Umiddelbart før vikingerne var det som i resten af det nordlige Skotland pikterne, der havde til huse i områderne. Man har fundet bevis på, at der har boet mennesker her siden 3000 år f.Kr. En af de ting, der gør Shetland så unik, er at det trods sin relativt lille størrelse er propfyldt med geologiske og historiske levn, som gør, at både eksperter og historieinteresserede har en overflod af steder at undersøge, ikke mindst Jarlshof, et fortidslevn med 4000 års historie på et og samme sted. Shetland er en del af European Geoparks Network og kendt som Shetland UNESCO Global Geopark. Få andre steder kan som sagt prale med så mange geologiske vidundere på så lille et areal som Shetland.  Ronas Hill har for eksempel et arktisk miljø, mens Eshaness er en udslukt vulkan (så hold øjnene åbne efter lava). Ved Back O Ollaberry kan du udforske Great Glen Fault, som er en geologisk forkastning i jordskorpen med klippesider, der er gledet fra hinanden. 

Forkastningens andre dele finder du i Nordamerika. På den nordligste af Shetlandsøerne, Unst, kan man vandre på det, der engang var havbunden.

Men for mange er det hverken den skandinaviske forbindelse, historie eller geologi, der trækker, når det handler om at besøge Shetlandsøerne. Naturen, dyrelivet og kulturen er i stedet det, der er afgørende for mange. Og det kan ikke undre, da øerne af mange anses for at have nogle af de bedste vandreruter i Europa kombineret med fuglekiggeri i verdensklasse, dramatiske klipper, smukke strande og mulighed for at se nordlys. 

Øernes rige dyreliv omfatter sæl, odder, lundefugle, en delfin engang imellem, spækhugger, hvalros, hval og marsvin foruden de allestedsnærværende shetlandsponyer.

Shetland har et rigt kulturliv med flere årligt tilbagevendende festivaler og temauger såsom Shetland Wool Week, der har fokus på egnens store viden inden for strikning og tekstilhåndværk. 

Shetland Boat Week fejrer Shetlands stærke bånd til havet, og Folk Festival fejrer den unikke shetlandske musikscene. Landbrugsmesser holdes flere gange om sommeren.

Hvis du har fået lyst til et besøg på Shetlandsøerne, bør du tjekke de andre dele i denne serie. Del to handler om seværdigheder, mens del tre giver gode råd om, hvor man bor og spiser bedst i området, og del fire indeholder en række praktiske råd inden rejsen.

På jagt efter Nessie

VisitBritains butik

Loch Ness Cruise

Join the hunt for the Loch Ness Monster and immerse yourself in fascinating history at one of the most famous — and one of the most beautiful — lakes in the world.
Fra DKK 138,50

Historic Scotland Explorer Pass

Enjoy free entry to 75+ stunning Scottish historical sites on a single, great value pass
Fra DKK 302,50

BritRail Spirit of Scotland Rail Pass

A single pass for unlimited rail travel across Scotland, including some island ferries
Fra DKK 1.098,50