En tur langs Skotlands kyst

Tusindvis af bittesmå regndråber prikker, når de rammer dit ansigt og derefter triller nedad i søgen efter svage punkter i dit overtøj. Det er oktober, men temperaturen er overraskende høj på grund af opvarmningen fra Golfstrømmen. Med flere lag tøj under åndbart regntøj er du klar til hvad som helst, det skotske vejrlig kan finde på at byde dig. I starten af din vandretur er sigtbarheden omkring tusind meter. En optimist ville have medbragt solbriller, men efter at have set vejrudsigten på mit hotelværelse i Tobermory aftenen før, besluttede jeg mig for at tage så lidt som muligt med og i stedet medbringe et alu-overlevelsestæppe. I Skotland er det vigtigt at huske, at vejret kan skifte lynhurtigt – uanset hvor godt eller dårligt det er på et givent tidspunkt.

Treshnish walk, Isle of Mull

 Treshnish-turen, Isle of Mull

 

Dette er vandreturen på Treshnish-halvøen, som ifølge mange af vandretursguiderne til Isle of Mull er en af de bedste på øen. Den starter cirka tre kilometer fra Calgary-stranden, der er det sidste stop for bussen fra Tobermory. Kører du i bil, kan du parkere ved et gammelt stenbrud og undgå en gåtur på omkring 6 kilometer. Den afmærkede vandretur er cirka 10 kilometer lang, men med strækningen fra/til Calgary er den op mod 16 kilometer i alt.

 

Treshnish panorama Treshnish panorama

 

På vores vandring fra stoppestedet ved Calgary Beach ledte Joelle og jeg efter en sten fra gammel tid med symboler, der er nævnt i en ældre guide, men det lykkedes os ikke at finde den. Vi opgav og begav os mod vandreturens officielle startsted og fulgte den grusbelagte vej langs en stenet sti mod de øko-prisvindende feriehuse på Treshnish. Stien fortsatte cirka halvanden kilometer og gik langs Haun, en anden gammel landsby, der er omdannet til miljøvenlige ferieboliger. Derefter stødte vi på et led, regnen hørte op, og små stykker blå himmel dukkede op efterfulgt af sol. Havet skiftede fra gråt til glitrende sølvblåt.

 

Treshnish Isles Treshnish Isles

 

I stedet for at beskrive resten af vandreturen i ord får du et galleri af fotografier, der er taget netop den dag. Klik på billederne for at se en større version. Rejseinformation VisitScotland har en database over indkvarteringsmuligheder. Du kan søge i databasen. Priserne begynder ved cirka £26 pr. person pr. nat for B&B. De fleste steder tager mellem £35 og £60 pr. person pr. nat inklusive komplet skotsk morgenmad. Du kan også søge efter steder uden forplejning samt campingpladser på VisitScotlands webside. Man sejler til Mull med Caledonian MacBrayne Ferries på følgende ruter: Oban - Craingnure, Kilchoan - Tobermory og Lochaline - Fishnish. Den vigtigste havn med forbindelse til Mull er Oban, fordi den betjenes af Scotrail Trains og CityLine-busserne og er den mest direkte vej til Glasgow og Edinburgh. John Williams ses ofte som bæredygtig turist eller på et snowboard; som regel slæbende rundt på et kompaktkamera. Du kan følge ham på @Eurapart

Argyll & The Isles

VisitBritain Butik

BritRail Scottish Freedom Pass

A single pass for unlimited rail travel across Scotland, including some island ferries
Fra DKK 1.213,00

Historic Scotland Explorer Pass

Enjoy free entry to 75+ stunning Scottish historical sites on a single, great value pass
Fra DKK 296,00

National Trust for Scotland Discover Ticket

SPECIAL OFFER - A single ticket for more than 100 of Scotland’s most spectacular heritage properties.
Fra DKK 212,00