Hold Burns Night som skotterne derhjemme

Wednesday 20 January 2021

Burns Night markerer poeten og lyrikeren Robert Burns fødselsdag den 25. januar, og er en hyldest til Skotlands nationalskjald. Burns er berømt for at producere alt fra traditionelle ballader og tankevækkende poesi til romantiske strofer og humoristisk satire, og hans værker er stærkt genkendelige.

Den skotske passion for Burns lever videre, og at recitere hans værker under en ganske særlig middag den 25. januar er en højt elsket tradition for mange skotter. Hvis du er fan af poeten og gerne vil fejre denne lejlighed i 2021, er der masser af måder at få en smagsprøve af Burns Night på derhjemme.

Hvem var Robert Burns?

Tre Skotter i traditionel kilter foran en kamin.

Skotter i traditionel kilter foran en kamin.

Robert Burns blev født den 25. januar, 1759 i Alloway i Ayrshire og nedfældede sit første digt da han var 15. I sit personlige liv dedikerede Burns hundredvis af verselinjer til kvinder, og han blev far til hele 12 børn, heraf 9 med sin kone Jean Armour. Uagtet berømmelsen glemte Burns aldrig sine ydmyge rødder. Hans forkærlighed for landbruget forblev intakt gennem hele livet, og hans værker handlede ofte om emner, der påvirkede de lavere samfundsklasser og fremhævede især behovet for en større social lighed. På trods af hans korte liv (han døde som 37-årig), efterlod Burns et stort bagkatalog af digte og sange, som er blevet nydt, drukket til og sagt højt i mere end 200 år!

Den første Burns-middag fandt sted på årsdagen for Burns død i 1801, da ni af hans nærmeste venner fandt sammen for at fejre hans liv. De mødtes i Burns Cottage i Alloway, proppede sig med en god gang haggis, fremførte mange af hans bedste værker og hyldede den store skjald med en tale, nu kendt som Immortal Memory (Udødelige Minde).

Aftenen blev en så stor succes at vennerne besluttede at afholde den igen, selv om de skiftede datoen til Burns’ fødselsdag - og startede den tradition, der følges den dag i dag.

Sådan holder du en Burns Night-middag

Billede af Cranachan, der er en skotsk klassiker, der får tænderne til at løbe vand.

Cranachan, en skotsk klassiker, der får tænderne til at løbe vand.

1. Sådan starter du: Historisk set mødtes man til Burns Night-middagen i sit stiveste, traditionelle skotske puds, men gæsterne er i dag en smule mere afslappede i tøjet. Værten byder velkommen med et par ord og alle sætter sig for at høre recitationen af bordbønnen Selkirk Grace.

2. Måltidet: Populære forretter omfatter ”cock-a-leekie” (hønse- og porresuppe) og en skotsk suppe, før den gode haggis sendes ind i lokalet og man afholder Address to a Haggis (Talen til en Haggis). Alle skåler for aftenens haggis og hovedmåltidet serveres. Desserten er ofte Cranachan, en traditionel skotsk dessert, der tilberedes med sæsonens hindbær og fløde, kombineret med skotsk havre og whisky. Hvis du gerne vil holde en Burns Night derhjemme, så tjek vores opskrift på Cranachan.

3. Efter måltidet: Der fremføres traditionelle sange af Burns, efterfulgt af den store hovedtale til Burns Immortal Memory (Udødelige Minde). Den følges af recitationer af Burns værker. Først kommer A Toast to the Lassies (En skål for pigerne), og derefter A Reply to the Toast to the Lassies (Genmæle til en skål for pigerne).

4. Som afslutning på aftenen: Værten holder en takketale, og alle rejser sig og synger Auld Lang Syne (Skuld gammel venskab rejn forgo på ældgammelt dansk), lægger armene over kors på traditionel vis og tager hinanden i hånden ved strofen: ‘And there’s a hand, my trusty fere!’ (Og der er en hånd, min trofaste ven!)

VisitScotland har en detaljeret Guide til Burns Night hvis du gerne vil vide mere om traditionerne til din helt egen Burns Night-middag.

Få inspiration fra disse klassiske Burns-citater

Hvis du ikke er helt fortrolig med nogle af Burns digte, så får du her en hurtig guide til nogle af hans klassiske vers!

‘There is no such uncertainty as a sure thing.’, (Der er ingen usikkerhed som en sikker ting)

‘The best laid schemes o' Mice an' Men, Gang aft agley.’, (De bedste planer kan slå klik for mus og mænd).

‘But to see her was to love her, Love but her, and love forever.’, Men at se hende var at elske hende, at elske hende alene og at elske for altid)

Sådan kan du også fejre Burns Night derhjemme

The Nest Collective er en organisation, der er meget begejstret for keltiske traditioner, og som arbejder for at fremme moderne folkemusik. Den afholder en virtuel Burns Night for 2021 live på YouTube fra kl. 21:00-22:30. Denne unikke fejring byder på en lang række musikalske indslag fra forskellige folk-artister, og vil give dig chancen for at opleve den traditionelle skotske hyldest derhjemme, uanset hvor du hører til.

Et andet flot opsat Burns Night-show er Big Burns Supper, der vil være proppet med online optrædener fra nogle af de bedste skotske performere inden for musik, comedy og cabaret. Dette line-up omfatter f.eks. KT Tunstall og Janey Godley. Det er tænkt som en hyldest til den populære poet, og nogle af artisterne optræder med sange, der er skrevet specielt til dette jubilæum. Den gratis event på 75 minutter vil blive streamet live fra kl. 20:00 på Facebook og YouTube.

Hvis du gerne vil bringe den skotske musik ind bag dine egne fire vægge, er VisitBritains Scotlands Sounds playliste på Spotify fyldt med nogle af landets største musikalske talenter.

Er du fan af film? Du kan trappe ned efter festlighederne med en hjemmevisning af en klassisk skotsk film, såsom Bill Forsyths feel good-film Local Hero, der foregår i det skotske højland, den romantiske komedie Gregory’s Girl fra 1980’erne eller Danny Boyles hudløse portræt af Edinburgh, TrainspottingAlternativt kan du også bruge lejligheden til at synke ned i en af de fem sæsoner af Outlander, et stykke gribende historisk fiktion, der er baseret på Jacobitternes opstand, og som hovedsageligt er optaget i Skotland.

Seneste nyt

10 af de mest enestående steder i Storbritannien

Gough's Cave, Somerset, England
10 af de mest enestående steder i Storbritannien

Opdag filmlocations fra "The Crown" i Storbritannien

Young man standing on low stone wall and looking up at St Pauls Cathedral, City of London. Credit to VisitBritain/Sam Barker
Opdag filmlocations fra "The Crown" i Storbritannien

Prøv kræfter med Storbritanniens bedste cykelruter

Prøv kræfter med Storbritanniens bedste cykelruter

8 hoteller, hvor du kan overvintre

8 hoteller, hvor du kan overvintre

Udforsk Storbritannien på en studerendes budget

Udforsk Storbritannien på en studerendes budget

Abonner på vores nyhedsbrev