Fordriv tiden i Leeds på den fede måde

Fra lokale street-food-markeder til intime spillesteder med live musik – denne pulserende by i det nordlige England har en stor selvfølelse …  

Steder med mad og drikke 

Hvis du kan lide at smage på nye ting og foretrækker at gå uden om de store kæder, vil du elske at udforske Leeds fantastiske udvalg af uafhængigt ejede restauranter

Nye og spændende caféer, restauranter og barer åbner hele tiden, så der er altid noget nyt og anderledes at prøve. Der findes intet bedre sted at indtage sit skud morgenkoffein end på Laynes Espresso, mens Just Grand! Vintage Tearoom er et fantastisk sted til eftermiddagsteen. Olive & Rye er en overdådig delikatesse-café med Yorkshire-oste og chutneyer, The Oxford Place er en vidunderlig glutenfri restaurant og Vice & Virtue serverer ekstravagante cocktails og en prøvesmagningsmenu. Naturligvis har nogle af disse selvstændige steder været der længe – Hansa’s åbnede i 1980’erne og er stor fortaler for det vegetariske Gujarati-køkken.

Sørg for også at prøve noget street food hos Trinity Kitchen. Hver 8. uge får 6 nye madvognssælgere muligheden for at teste deres spændende nye opskrifter på offentligheden. Nyd også det blomstrende lokale madlandskab i løbet af Eat Leeds Restaurant-ugen i februar eller på festivalen Leeds Indie Food Fest i maj.

 

Steder at opleve live musik

Leeds er vidt berømt for deres originale musikscene, hvor eksperimentelle genrer og indie-musikken trives. The Kaiser Chiefs er nok byens kendteste band til dato, men utallige andre musikere har fundet deres inspiration her inklusive indie-bands som The Pigeon Detectives, folktronica outfit alt-J og Spice Girl Mel B.  

Legendariske spillesteder så som Belgrave Music Hall and Canteen, The Wardrobe, Bad Apples Rock Bar og Nation of Shopkeepers sikrer, at uanset din musiksmag finder du noget nyt, du kan tilføje på din Spotify-spilleliste. 

 

Leeds' uafhængige mode- og shoppingscene 

Du kunne tilbringe hele dagen med at shoppe i Leeds og aldrig nogensinde komme i nærheden af en af de store detailkæder. Populære butikker med tøj inkluderer MKI Store, der er berømt for deres japanskinspirerede tøj, der er kendetegnet ved enkle men elegante bubble-jakker og baseballkasketter, og Audere Couture, for smarte afslappede T-shirts og sweatshirts. Der er også Blue Rinse til farverige vintageffund og Welcome Skate Store – hvor man finder ‘Don’t Mess with Yorkshire’-toppe. Til de kommende brude har The Bridal Emporium helt unikke kjoler fra uafhængige designere. 

Hvis du kan lide at shoppe det hele under ét tag, skal du tage til Leeds Corn Exchange eller the Grand Arcade, hvor du kan tilbringe timevis med at støve dig vej igennem uafhængige bog- og tegneserieforretninger, musik- og kameraforretninger samt butikker med mode og smykker. Her finder du også ofte plade- eller vintage-markeder

 

Kunst og udstillinger 

Med al den kreativitet alle vegne i Leeds, og de mange studerende i byen kan man også nyde et banebrydende kunstmiljø. Man finder også det nyligt moderniserede Leeds Art Gallery og The Tetley, man kan udforske The Gallery at 164 – et uafhængigt galleri og café, der afholder spændende impulsive events – eller Sunny Bank Mills Gallery, der er et kreativt midtpunkt i en tidligere tøjmølle og som fremviser lokalt kunst. I mellemtiden udstiller White Cloth Gallery foto- og filmkunst. 

Der er også mere end 80 festivaler i Leeds hvert år, og det er en fantastisk måde til at opleve byens unikke kultur. Hold øje med Thought Bubble, der er Leeds’ festival for tegneserier, Leeds International Film Festival, den internationale bogmesse Contemporary Artists Book Fair og meget mere på Visit Leeds.

Oplev kultur i York med Saf Shaikh

VisitBritains butik

Golden Tours - Leeds Castle, Canterbury Cathedral, Dover & Greenwich Cruise

See four of England's most breath-taking attractions and cruise home on the River Thames
Fra DKK 828,50

York Pass

A single pass for free entry to 45+ top attractions around Yorkshire
Fra DKK 387,50

Sightseeing Manchester

See all the sights of Manchester on board this open-top sightseeing bus tour
Fra DKK 103,50