England tager andenpladsen i Lonely Planet's Best in Travel Awards 2020

torsdag 24 oktober 2019
Heather on hillside above Kynance Cove, The Lizard Peninsula

England er blevet kronet én af de bedste destinationer for rejsende næste år og tager dermed andenpladsen i Lonely Planet’s Best in Travel 2020 - den 15. årlige prisuddeling, som fejrer de skønneste destinationer, rejser og rejseoplevelser i verden. Prisen, der er fyldt med "tidløse skatte", sætter fokus på den engelske kyst og særligt lanceringen af England Coast Path i 2020. Denne rute vil give adgang til hele landets kystlinje for første gang nogensinde, og med sine godt 4.800 km vil den være den længste kontinuerlige rute af den type i hele verden. Ruten løber forbi nogen af Englands fredeligste steder, så besøgende kan se utrolige landskaber undervejs, udforske historiske slotte, spise lækker fish 'n' chips, samt finde fossiler på forhistoriske klinter – blot nogle af de mest populære ting, man kan foretage sig langs Englands kystrute, som ligger og venter på at blive udforsket ...

Northumberland

Med sine imponerende slotte og kystøer, der vrimler med dyreliv, kan Northumberlands kyst byde på både skønhed og historie. Få et godt overblik over dette Area of Outstanding Natural Beauty (område ned enestående naturlige skønhed) fra Bamburgh Castles imponerende mure, der stolt knejser sig over området. Få øje på sjældne lunder og sæler fra Farneøerne, og begiv dig ud til den historiske Lindisfarne (også kendt som Holy Island), når det er ebbe.

Durham Heritage Coast

Durhams vilde klinter og fejende klitter, en afmærket strækning af historisk kystlinje, er hjemsted for et væld af vilde blomster, insekter og andet dyreliv. Selv om blomsterfloret er bedst om foråret og sommeren, kan de imponerende kystnære klippedannelser, det kystnære græsmarkområde Magnesian Limestone og ujævne klippetoppe nydes hele året rundt.

North Yorkshire & Cleveland Heritage Coast

North Yorkshire & Cleveland Heritage Coast, der strækker langs hele det område, hvor North York Moors National Park møder Nordsøen, er en blanding af dramatiske klippetoppe og maleriske fiskerlandsbyer og -byer. Smag på dagens fangst på kysthavnen i Whitby, inden du udforsker de hjemsøgte ruiner af byens kloster eller lærer mere om Robin Hood's Bays historie og områdets rige minefortid.

Norfolk Coast

Norfolk Coast, der har været afmærket som et Area of Outstanding Natural Beauty i mere end 50 år, rummer alt fra Holkham National Nature Reserve's fejende sandklitter og saltmarsker til pragten ved herregården Holkham Hall. Med Hunstanton Cliffs' dramatiske farver som baggrund kan besøgende lede efter fossiler, bygge sandslotte på enorme sandstrande og udforske et væld af traditionelle kystresorter, herunder se en forestilling i Pavilion på Cromer Pier, som er fredet bygning af grad II – Europas sidste teater, der ligger for enden af en badebro.

Kent kyst

Kent, som adskiller "Englands have" fra havet, er hjemsted for 563 km billedskøn kystlinje, som omfatter mægtige kalk- og sandstensklipper og flere sandstrande, der kan bryste sig af at have blåt flag, end noget andet sted i landet. Se kalkstakkene ved Botany Bay, eller gå tur under de berømte hvide klipper ved St Margaret's i Cliffe, smag på velsmagende retter fra de bedste kokke i Whitstable, eller se vilde fugle omring Romney Marsh og fuglereservatet i Dungeness.

Jurassic Coast

Kystlinjen, som er et af UNESCO's Verdensarvsområder, strækker sig over 152 km fra Devon til Dorset og fremviser 185 mio. års historie og de utrolige kræfter, som den naturlige verden besidder. Se hvælvingen af naturligt kalk ved Durdle Door, udforsk tidevandspools, og slap af på de hvide sten i Lulworth Cove, eller begiv dig ud på et coasteering-eventyr i dette forskelligartede landskab, der er en fryd for sanserne. Lyme Regis er med sin rige kulturarv med fossiljagt, historiske havn og brostensbelagte gader fyldt med mystik, mens Undercliff, et af de første National Trust reservater, blev skabt med tiden via en række jordskred.

Det sydlige Devon

Find klippefyldte forbjerge, skjulte vige og sandstrande langs kystruten i det sydlige Devon. Det var en gang tilholdssted for smuglere, men er nu hjemsted for kilometervis af ruter langs klippetoppene, som vandrere kan udforske, og herfra er der en ekstraordinær udsigt og rig lejlighed til at tage det perfekte Instagram-billede. Midt i det sydlige Devons Area of Outstanding National Beauty finder du den lille havneby Salcombe og det farvand, som har hjulpet med at forme dens historie – fra Salcombe Sand Bar, der inspirerede poeten Alfred Lord Tennyson, til Salcombe slotsruin, der kan dateres tilbage til Henry VIII's regeringstid.

Det nordlige Cornwall

Find inspiration i Tintagel slotruin på Cornwalls nordlige kyst, der ligger højt oppe på et ujævnt klippefremspring, og som er forbundet for første gang i mere end 500 år takket være et banebrydende projekt fra English Heritage. Find Kong Arthurs legende og en kystlinje, der har sat gang i fantasien i flere århundrede.

Merseyside

Crosby Beach nord for Liverpool kan byde på kilometervis af sandet kystlinje og et unikt kunstværk, som bedst nydes ved ebbe. Den internationalt roste skulptør Antony Gormleys Another Place, en samling med 100 jernfigurer i naturlig størrelse, der kigger ud over sandet, dækker en kystlinjestrækning på omkring 3,2 km, og det kan varmt anbefales at se dem ved solnedgang. 

Cumbrias kyst

Med kilometervis af uforstyrret kystlinje, og tæt på Lake Districts berømte skønhed, har Cumbrias kyst flere fantastiske ting til besøgende. Udforsk de imponerende røde sandstensklipper på St Bees Head Heritage Coast, besøg Whitehavens kysthavn, eller nyd en naturskøn tur med Ravenglass and Eskdale jernbane, hvor du vil se historiske slotte og gamle ruiner.

Er du blevet inspireret af England Coast Path? Find flere af landets bedste vandreruter, eller besøg Lonely Planet for yderligere oplysninger.

For more information contact:

Mai Lundin

mai.lundin@visitbritain.org