North Coast 500 Del 1 - Skotlands egen Route66

Dette er et gæsteindlæg fra Scottish Moments

En af de mange pittoreske scener der udspiller sig på North Coast 500
En af de mange pittoreske scener der udspiller sig på North Coast 500

Der findes et fåtal af vejstrækninger i verden, som alle kender til, hvoraf Route 66 formodentlig er den mest kendte. Nu kan du lægge en ny rute til listen over episke roadtrips, du kan drømme om, nemlig North Coast 500 i det nordlige Skotland. North Coast 500, eller NC500, er det nye navn for en ældgammel strækning. Den bringer dig fra Inverness og midt gennem landet til vestkysten for siden at følge kysten opad og mod øst og lidt efter lidt sydpå tilbage til Inverness. Som navnet antyder, er strækningen 500 miles lang (512 for at være helt præcis). Det svarer til knap 824 kilometer.

 


North Coast 500 byder på mange skift, både i vejr og natur

Den dominerende følelse, når man færdes på denne strækning, er at man er kommet til en helt anden verden.  En halv time efter at man har ladt Inverness bag sig, befinder man sig dybt inde i højlandet, og det er fantastisk at tænke sig, at bare ca. 3 kilometer derfra ligger der en pulserende by med alt, hvad du har brug for og meget mere, samt en lufthavn, som gør at Danmark blot er nogle få timer væk. Men nærheden og lettilgængeligheden forstærker følelsen af pludselig at være havnet i en anden verden, snarere end at dæmpe den. Lidt lige som at træde ind igennem en Narnia-agtig garderobedør.


Nysgærrige indbyggere

Skotland generelt og højlandet i særdeleshed ER præcis sådan som du tænker dig, at det skal være. Hvor mange gange har man ikke rejst et eller andet sted hen, og fundet ud af at det slet ikke lever op til hypen. Men her lever og trives det, som for mange verden over er blevet synonymt med højlandet. Der ER masser af får på vejene, masser af gamle eventyrslotte, tågede bjerge, og skotskternet ER det foretrukne mønster på alt fra måtter og gardiner til kilte og tasker af egenproduceret uld. Skotterne ER lige så muntre og glade og superflinke, som de har ry for at være. Men en ting stemmer ikke. Og det er at det altid regner i Skotland. Under vores rejse på en uge i februar havde vi 10-11 plusgrader, vindstille og sol det meste af tiden. En af dagene regnede det hist og her, men bare byger som spredte sig for solen efter 10 minutter til et kvarter ad gangen. Det var, selv for en i dag inkarneret "wannabe" skotte som jeg, den største overraskelse på rejsen.


Fredfyldt var ordet. På mange steder på North Coast 500 ruten føles det som om man er det eneste menneske på jorden

Du kan bruge så kort eller lang tid på ruten, som du vil. Du vil alligevel ikke kunne nå at se alt, og du vil garanteret få lyst til at komme tilbage. Hver gang du misser noget eller ikke når det, kommer du måske lige som jeg til at begynde at trøste dig selv med at man altid kan komme tilbage. Næste gang, SÅ! Så er det heldigt, som jeg nævnte tidligere, at dette lidt bortglemte og meget fredfyldte hjørne af Jorden er tilpas nemt at komme til fra Danmark.


"I would walk 500 miles, and I would walk 500 more"... Som de kendte skotter i The Proclaimers synger. Måske lige optimistisk nok at gå eller cykle hele ruten, men der findes mange gode korte stræk omkring på North Coast 500. Det er næsten altid bare at standse bilen og gå direkte ud i naturen. Store oplevelser på kort gåtur er min melodi

En del, den skare af os som mener at "målet er intet, vejen er alt", vælger at leje en veteranbil eller en bil proppet med hestekræfter for at køre strækningen med fokus på vejene, køreoplevelsen og bilen, og med et minimalt antal stop. De fleste vælger imidlertid at få mest muligt ud af dagene i området, og planlægger stop på destillerier, slotte og ved seværdigheder samt nogle dagsvandringer og hviledage ind imellem. Andre igen vælger motorcykel, da mange steder omkring ruten er "biker friendly", og fordi strækningen står på mange motorcyklisters ønskeliste. Nogle modige sjæle tager deres mobile home eller campingvognen, men så skal man regne med ikke at kunne komme frem helt så let overalt, og eventuelt at skulle tage alternative veje. (Ellers er der stor risiko for at det bliver lige som med Fedtmule, når han en gang om året kører Mickey ned ad bjerget “lige så stille og roligt, ikk'!”) Meget af strækningen (og også meget af charmen ved rejsen) er lige præcis små veje med bare en vejbane, som snor sig stejlt over bjerge og dale og mødesteder, som er den eneste måde at komme forbi modkørende trafik på. Vi tog turen på 5 dage i en praktisk Kia Rio, og det var tilpas til at kunne nå at opleve atmosfæren og følelsen af at være i en boble i nogle dage, men ikke nok til hverken heldags- eller halvdagsvandringer eller "hviledage", hvor man standser et sted og udforsker det lidt mere. 805 kilometer eller godt 129 kilometer på 5 dage lyder ikke af meget. Man så skal man minde sig selv om det faktum, at roadtrips i Skotland er lidt specielle. Foruden de bittesmå, smalle veje skal man regne med trafikpropper i form af flokke af får, geder og køer, masser af fotomuligheder og noget nyt at se eller foretage sig omkring hvert eneste hjørne, hvilket gør at ca. 26 kilometer pr. dag tager betydeligt længere tid end hvis du havde kørt samme strækning på E45 hjemme i Jylland.


Et af mange møder med dyr på vejen. En stor gruppe nyfødte sæler lidt nord for Gairloch.

NC500 bringer dig som sagt fra Inverness tværs gennem et ganske øde indland, for derefter en time senere eller der omkring at komme til den vejrmæssigt milde, men landskabsmæssigt dramatiske vestkyst. Det er så tilpas mildt, at der vokser palmer og andre eksotiske planter, og vestkysten er også hjemsted for en af Skotlands mest omfattende haver, den verdensberømte Inverewe Garden, som huser planter, der normalt findes på New Zealand og andre varme steder. Men inden du når dertil, sættes dine køreevner på en prøve, da du, lige før du når til Applecross, skal navigere gennem Bealach na Ba, (gælisk for Pass of the Cattle, eller Kvægpasset). Det var førhen en gangsti, hvor man drev kvæget til græsgangene og markedet, og er nu til dags en af Storbritanniens stejleste, trafikerede veje, som ligner en vej i Alperne med hårnålesving og rabatter, der nogle steder har et direkte fald nedad. Hvis der er klart vejr, er udsigten fra toppen majestætisk, men vent 10 minutter, hvis det er tåget eller regnfuldt. Der kan ske vidundere med det skotske vejr på 10 minutter, og adskillige gange har jeg forladt et sted med ordene "uheldigt med vejret i dag", for 10 minutter senere at høre fra andre at det klarede op få minutter efter jeg forlod stedet. Udtrykket fire årstider på en dag burde altså her være 4 årstider på en time, hvilket passer betydeligt bedre.


Et næsten uvirkeligt øjeblik var da jeg stod på en øde vej for at fotografere en sø. Da jeg vendte mig rundt ser jeg noget som rør sig nede på stranden..

Vel nede på den anden side af bjergpasset er det tid til at tjekke benzinmåleren, for Applecross er sidste gang man ser en benzinpumpe i et godt stykke tid.  Man følger herefter kystlinjen og kommer langsomt men sikkert nordpå. Jeg syntes det var mærkeligt at tænke på, at den lillebitte sti for biler, vi kørte på, rent faktisk er den eneste vej mellem de små samfund her. For os var det så småt begyndt at blive mørkt, da vi var nået så langt. Til venstre havde vi en storslået udsigt ud mod de stejle klipper og havet. Til højre stejle bjerge som en mur. På en klippeafsats oven over os fik jeg tilfældigvis øje på et par hjorte som stod og kiggede ud over havet i modlys med deres imponerende horn i silhuet mod himlen. De stod trygt der på klippen oven over os og lod sig villigt fotografere, tilsyneladende helt klar over, hvor pragtfulde de var. Dyr findes der for øvrigt masser af langs hele strækningen, og er, sammen med naturen, et af højdepunkterne på rejsen, så hold øjnene åbne og kameraet parat. Vi så ud over hjorte også sæler, rovfugle og "vilde" heste.


... Det viser sig at være en flok "vilde" heste som galloperer over stranden på præcis det rigtige tidspunkt. For en hesteelsker som jeg var det næsten det perfekte øjeblik

Vi havde knapt lagt hjortene bag os, før vi kom op på en top, og med solen, som lige var ved at gå ned, de fritgående får på og ved siden af vejen, udsigten mod en fredelig vig og den totale stilhed, var dette et af (ganske vist mange, men alligevel...) de bedste øjeblikke på rejsen

I de kommende dage tager vi både til det nordligste punkt på fastlandet i Storbritannien, til grotter og fyrtårne, og naturligvis nogle destillerier og gamle slotte. Der kommer mere om dette i næste indlæg.


Samtidig med at verden snurrede rundt i travlhed, følte jeg fuldstændig fred i dette hjørne på jorden

Rejsefakta og kort over North Coast 500:

KLM flyver fra København via Amsterdam til Inverness, ofte til en billig penge. Bil lejes f.eks. hos Arnold Clark. Ellers kan man med fordel også flyve til Edinburgh med f.eks. Norwegian og køre op til højlandet.

 

The Scottish Highlands

VisitBritain Butik

1 day West Highland Lochs and Castles Tour - Rabbie's Trail Burners

Capture the Scottish spirit and explore Scotland’s highlands, lochs and castles
Fra DKK 359,00

Loch Lomond and Stirling Castle Tour - 1 Day (Highland Explorer)

A guided tour to the stunning Loch Lomond, and a perfect introduction to the Highlands
Fra DKK 324,00

Loch Ness and Scottish Highlands Tour - 1 day (Highland Explorer)

A guided day tour to Loch Ness taking in the Scottish Highlands' ‘must see’ sights
Fra DKK 424,00