Oplev Stonehenge og sommersolhverv

Stonehenge er ensbetydende med festligheder i anledning af sommersolhverv, årets længste dag, hvor folkeskarer som regel flokkes hertil for at se solen stige bag stedets berømte Heel Stone. Det er en utrolig vigtig dag, særligt blandt druide- og hedningesamfund, og for første gang nogensinde vil festlighederne blive streamet digitalt i 2020. English Heritage, som passer stedet i Wiltshire, vil live streame solopgangen på sine sociale mediekanaler søndag den 21. juni og dermed give dig mulighed for selv at opleve dette utrolige syn uanset hvor i verden du befinder dig.

Med en historie, der strækker sig over næsten fem årtusinder, er dette oldgamle, mystiske sted, sammen med en stencirkel i det nærliggende Avebury, en del af det 2630 hektar store Stonehenge og Avebury UNESCO Verdensarvsområde. Ud over at være et af verdens vidundere og et ingeniørteknisk mesterværk har de forhistoriske monumenter stor spirituel og kulturel betydning.

Men med begrænsede beviser på, hvordan det blev til, eller hvorfor det blev bygget, har det enorme stenkompleks ansporet i flere yderst kreative teorier. Dets historie er fyldt med mystik, fra rumvæsener til kæmper, der var involveret i dets opførelse, til dets anvendelse som et gravsted, et musikspillested og endda resultatet af en oldgammel teambuilding-øvelse. Tag med os, når vi træder et skridt tilbage i tiden og udforsker historien for et af Storbritanniens bedst kendte landemærker.

 

Dyk ned i historie

Stonehenge, det sydvestlige England

Det, vi ved, er, at opførelsen ikke fandt sted på én gang. Den første struktur, der blev bygget på stedet for ca. 5.000 år siden, var et tidligt stencirkelmonument, en rund jordafskærmning, hvor stencirklen blev tilføjet i slutningen af den yngre stenalder – vurderet til at være omkring 2500 f.Kr. Det var uden tvivl et kolossalt foretagende, der involverede hundredvis af folk, som udelukkende anvendte primitive værktøjer.

De større sarsensten – en af de to typer sten, der blev anvendt til monumentet – var arrangeret i to parallelle formationer, så de dannede en hestesko og en udvendig cirkel. Disse sten vejer i gennemsnit 25 ton, og videnskabsfolk mener, at de stammede fra stenbrud ca. 32 km nord for stedet. De mindre 'blåsten' blev opført mellem to sæt sarsensten for at skabe en dobbelt bue, og deres rødder er blevet sporet tilbage til Preseli Hills i det sydvestlige Wales, omkring 322 km fra Stonehenge.

Som med oprindelsen af selve monumentet findes der forskellige teorier til, hvordan stenene kunne findes i området. Nogle foreslår, at bygmestre fra den yngre stenalder, anvendte slæder og træstammer til at danne ruller, eller at de lod stenene flyde på pramme langs den walisiske kyst og op ad den nærliggende flod, Avon. Videnskabsfolk har også forfægtet den idé, at de enorme sten blev flyttet ved hjælp af gletsjere og enorme isflager under en af istiderne. Hvis du drømmer om at udforske Stonehenge, er det muligt at tage en virtuel rundtur, til du selv kan besøge stedet.

 

Stonehenge og hedenskab

I det 18. århundrede kædede fysikeren William Stukeley Stonehenge til druiderne – tilhængere af en keltisk spirituel tradition, der i stor udstrækning anses for at minde om moderne hedenskab – med en teori om, at de byggede stedet som et tempel. Mens der ikke er nogen beviser på, at druiderne levede på det tidspunkt, hvor Stonehenge blev bygget, forbliver stedet et sted med spirituel betydning, især på grund af den måde, hvorpå stenene flugter for både sommer- og vintersolhverv.

 

Solens rolle

Stonehenge, det sydvestlige England

Baseret på arkæologiske beviser menes det, at Heel Stone – en afvigelse nordøst for det primære arrangement – eventuelt har haft en partnersten til at indramme solopgangen ved midsommer. Fra et centralt fordelagtigt udsigtspunkt inden for den primære stencirkel er det muligt at se solen stige op til venstre for den tilbageværende sten.

Flere gravhøje og andre arkæologiske fund fra det omkringliggende område går tilbage til bronzealderen, mens et stort voldsted, lidt mere end 1,6 km fra Stonehenge, kan spore sine rødder til jernalderen. Yderligere arkæologiske udgravninger også har fundet adskillige romerske genstande i området, hvilket tyder på, at stedet også havde stor rituel betydning under hele deres tid i Storbritannien.

Hvis du er en spirende astronomer, der er ivrige efter at se mere, har English Heritage også skabt Skyscape – en fordybende oplevelser, der giver en detaljeret beskrivelse af himlen oven over den ikoniske stencirkel.

 

Genskabte huse fra den yngre stenalder

Fem genskabte huse fra den yngre stenalder, fuldkommen med replika artefakter, som ligner dem, der blev fundet i udgravninger i den nærliggende Durrington Walls-bosættelse, hjælper med at vise, hvordan livet var for folk i området på tidspunktet for Stonehenges opførelse. Selv mens man sidder derhjemme i dag, er det nemt at forestille sig, hvordan de levede ved blot at kigge på de runde hytter, bygget med kalk- og stråklining med stråtag.

 

Vigtige steder i det omkringliggende område

Hele landskabet omkring Stonehenge er rig på arkæologi, med mere end 350 oldgamle monumenter og gravhøje fundet til dato. Fundne genstande omfatter alt fra pilehoveder og stridsøkser til hakker af gevir og flinthammersten, hvor hver eneste del og hvert eneste sted spiller en vigtig rolle til at forstå livet i den yngre stenalders og bronzealderens Storbritannien. Højdepunkter fra Stonehenge-samlingen med artefakter kan ses på English Heritage-hjemmesiden.

 

Stonehenge Avenue

Stonehenge Avenue, som kæder Avon-floden sammen med Stonehenge, og som med sine knap 3,2 km løber hen over Salisbury Plain, udgør det, som kan have været en processionsrute til stencirklen. Den var dannet af to volde med lige stor indbyrdes afstand, og den blev først opdaget i det 18. århundrede. Den løber nordøst fra Stonehenge ca. 550 meter, inden den ændrer retning flere gange på dens vej til floden.

 

Avebury

Som en del af et omfattende sæt ceremonielle steder fra den yngre stenalder og bronzealderen – og den udgør en del af UNESCO Verdensarvsområdet – er Avebury stedet for Storbritanniens største stencirkel. Stedet, som blev opført i den yngre stenalder, på et tidspunkt mellem 2850 f.Kr. og 2200 f.Kr., omfatter et kæmpe sæt udgravninger og en del af landsbyen Avebury. Omkring 100 sten dannede den største stencirkel, med to yderligere ringe indeni. Arkæologen Alexander Keiller udgravede stedet i 1930'erne, og flere vigtigt fund er at finde på museet på stedet, som bærer hans navn. For nylig har arkæologer, der arbejdede i Avebury, fundet beviser på et underjordisk, firkantet oldtidsmonument inden for stencirklens grænser, skønt dets præcise formål endnu ikke er fastslået.

 

Woodhenge

Et andet sted, der ligger tæt på Stonehenge, er Woodhenge, som går tilbage til omkring 2300 f.Kr. Luftfotos spillede en afgørende rolle til at fastslå, at stedet omfattede flere træstolper, der dannede seks koncentriske cirkler, som oprindeligt kan have afstivet en ringformet bygning på det sted, som til at begynde med mentes at være en gravhøj fra den yngre stenalder. Betonmarkører viser nu, hvor disse stolper befandt sig, mens arkæologiske beviser tyder på, at stedet fortsat blev anvendt til omkring 1800 f.Kr. Senere beviser på jernalderens og romersk bosættelse i området betyder, at stedet også kan have haft forsvarsmæssig betydning.

 

Silbury Hill

En del af Verdensarvsområdet Avebury og den største kunstige vold i Europa, Silbury Hill kan højde- og størrelsesmæssigt sammenlignes med pyramiderne i Egypten! Stedet fra den yngre stenalder blev udviklet mellem 2470 f.Kr. og 2350 f.Kr. og har ikke vist nogen tegn på oldgammel begravelse, så både dens anvendelse og betydning forbliver en gåde. De tal, der er tilknyttet stedet, er svimlende – det måler rundt regnet 160 meter på tværs og 30 meter i højden, og beviser tyder på, at der var behov for så mange som fire millioner timer og en halv million ton kalk og ler til at skabe det!

Oplev naturen i det sydvesstlige England

VisitBritains butik

Golden Tours - Windsor, Bath and Stonehenge

See the Queen's favourite weekend home and two World Heritage Sites on a luxury bus tour
Fra DKK 992,00

Stonehenge Tour from London (Premium Tours)

Enjoy a half-day tour to Stonehenge from London with free Wi-Fi, multilingual audio guides and a premium service on board.
Fra DKK 487,50

Windsor Castle, Salisbury Cathedral, Stonehenge and Bath - Golden Tours

Enjoy a luxury day trip from London to some of England’s most popular historic attractions
Fra DKK 864,00