Paddingtons guide til at lave syltetøj på den engelske måde

Monday 09 October 2017

Alle ved, at syltetøj er Paddingtons yndlingssmørepålæg – direkte fra glasset eller på syltetøjsmadder – og jo flere klumper jo bedre!  Her finder du en lækker opskrift fra Karen Jenkel på pomeranssyltetøj, perfekt til toast (eller madder!). 

Marmalde on toast - iStock-184969643 - CREDIT antares71
Marmelade på toast! Billedkredit: iStock/antares71

Ingredienser til syltetøj:

Pomeranser (til at lave 1 kg ad gangen)
Rørsukker (ca. dobbelt så meget som vægten af pomeranserne)
Citroner (én pr. kg frugt)

Specialudstyr til syltetøj:

En syltetøjsgryde eller en meget stor kasserolle
En finmasket si
En syltetøjstragt
Rigeligt med rene syltetøjsglas med låg

Marmalade on toast with tea! Credit George Dolgikh

Marmelade på toast med te! Billedkredit: iStock/GeorgeDolgikh
 

Metode til syltetøj:

Vask pomeranserne, skær dem i halve og læg dem i syltetøjsgryden eller kasserollen.  Hæld vand i, så pomeranserne er helt dækkede, og bring det i kog.  Lad frugten simre i to timer, og fyld vand på efter behov, så pomeranserne hele tiden er dækkede af vand, og skrællen bliver mør.  Tag det af varmen og lad det køle af.

Mens pomeranserne koger, tænder du ovnen på lav varme (ca. 120 grader) og sætter alle de rene glas ind i ovnen for at sterilisere dem.  Det er bedst at varme sukkeret op i ovnen samtidig.  Sæt to eller tre underkopper i fryseren, og lad glassene stå i ovnen. De skal være varme, når du fylder dem op.

Når de to timer er gået, tager du pomeranserne af kogepladen og lader dem køle af.

Nu kommer den tidskrævende del!  Tag de halve pomeranser op med en hulske én ad gangen, skrab frugtkødet ud, og læg det i en si over en stor skål.  Pres det gennem sien og kassér kernerne efterhånden.  Prøv at bevare så meget frugtkød som muligt.  Brug en skarp kniv til at skære skrællen i tynde strimler (eller tykkere stykker, hvis du kan lide store stykker i dit syltetøj).  Hæl al kogevæsken, skrællen og frugtkødet i skålen og hæld det så tilbage i gryden ved hjælp af et målebæger. Hold regnskab med, hvor meget du har i alt.

Tilsæt nu det opvarmede sukker i samme mængde som din frugtblanding.  Det er grunden til, at den angivne mængde kun er omtrentlig, da det kan variere meget.  Det vigtigste er at sørge for, at du har rigeligt med sukker, inden du starter.  Rør sukkeret i og tilsæt saften fra én citron pr. kg. pomeranser, som du startede med (det er også cirkamål). Rør grundigt og sæt gryden tilbage på varmen og lad det koge.  

Nu skal du holde omhyggeligt øje med syltetøjet, indtil det når det punkt, hvor det sætter sig.  Hvis det koger for længe, vil det smage som melasse, og hvis det koger for lidt, bliver det for tyndt.  Det kan tage alt lige fra 15 til 25 minutter at blive færdigt, så du skal begynde med at afprøve syltetøjet efter ca. 14 minutter og fremad.

Det gør du ved at dryppe en lille skefuld på en af de underkopper, som du satte i fryseren.  Hvis det øverste lag rynker, når du prøver at skubbe det hen ad underkoppen med en finger, så er syltetøjet klar.  Bliv ved med at koge syltetøjet og prøve det af, indtil det er klar, og tag så straks gryden af varmen.  Efter ca. fem minutter kan du begynde at fylde de varme glas med en øseske og en syltetøjstragt.  Du skal sørge for at fylde glassene næsten helt og så skrue lågene på.  Lågene forsegler sig selv, efterhånden som syltetøjet køler af.

Opskrift fra (c) Karen Jankel 2017

Seneste nyt

Top 10 Billeder der viser hvorfor Storbritannien er så Instagrammable

Top 10 pictures that show why Britain is so Instagrammable
Top 10 Billeder der viser hvorfor Storbritannien er så Instagrammable

5 billeder der viser hvorfor Storbritannien skal besøges i efteråret!

Instagram image of Britain in autumn
5 billeder der viser hvorfor Storbritannien skal besøges i efteråret!

Sådan besøger du filmlocations fra "The Crown" i Storbritannien

The Crown filming locations in Britain
Sådan besøger du filmlocations fra "The Crown" i Storbritannien

De bedste togrejser for bjørne, der elsker at rejse

A Steam train travelling through the British countryside
De bedste togrejser for bjørne, der elsker at rejse

Paddingtons guide til at lave syltetøj på den engelske måde

Paddington’s guide to making marmalade the British way
Paddingtons guide til at lave syltetøj på den engelske måde