Indkvartering

Vandrehjem

Vandrehjem (hostel) er et godt budgetalternativ til hoteller og Bed and breakfast. De billigste værelser, dorms, deles med flere forskellige personer og er populære blandt backpackere. En del mere moderne vandrehjem har også private værelser, af og til med eget badeværelse og standard som et hotel. Det kan være et godt alternativ for familier. Den store forskel på budgethoteller og vandrehjem er, at vandrehjem er mere sociale med fællesrum og køkken, som gæsterne kan benytte.

I de fleste britiske byer er der et bredt udbud af vandrehjem. The Youth Hostels Association er det største forbund i Storbritannien, men en del selvstændige vandrehjem er ikke med i YHA. Dem finder man på hostelworld.com eller independenthostel.com.uk.