Indrejse i Storbritannien

Rejser til Storbritannien efter Brexit

Marcel, Le Corgi sitting on grass outside Hampton Court, London, England.

Alt hvad du bør vide om rejse til Storbritannien fra den 1. januar, 2021

Sørg venligst for at kontrollere det officielle website for den britiske regering for opdateringer, før du rejser.

 

Id-kort og visum

Behøver borgere fra EU, EØS og Schweiz visa for, at rejse til Storbritannien?

Hvis du er fra et EU, EØS-land eller Schweiz, kan du rejse til Storbritannien på ferie eller kortere rejser uden visum. Du kan rejse ind i Storbritannien med dit pas, som dog skal være gyldigt under hele dit ophold.

 

Er EU, EØS og schweiziske ID stadigt et gyldigt rejsemiddel?

Du vil ikke kunne bruge dit nationale identitetskort fra EU, EØS eller Schweiz til at rejse ind i Storbritannien fra den 1. oktober, 2021, medmindre du:

 

I disse tilfælde kan du fortsat rejse ind i Storbritannien med dit nationelle identitetskort frem til den 31. december 2025.

Hvis du er usikker på om du behøver et visum til Storbritannien, kan du læse mere her.

 

Kan borgere fra EU/EØS/Schweiz stadig rejse ind i Storbritannien med et pas, der udløber om mindre end seks måneder?

Du skal kunne fremvise et gyldigt pas eller rejsedokument. Dit pas skal være gyldigt under hele dit ophold i Storbritannien.

 

Hvor længe vil borgere fra EU, EØS og Schweiz kunne opholde sig i Storbritannien uden et visum?

Fra 1. januar 2021, har Storbritannien implementeret et nyt pointbaseret immigrationssystem.

Med et nye system kan du, hvis du er borger i EU, EØS og Schweiz, fortsat besøge Storbritannien på ferie eller på rejser af kort varighed, uden et visum og i de fleste tilfælde kan du blive i Storbritannien i op til seks måneder. Du kan udføre en lang række aktiviteter, inklusiv virksomhedsrelaterede aktiviteter så som møder, begivenheder og konferencer.

Hvis du rejser til Storbritannien på forretningsrejse efter 1. januar 2021, bør du undersøge om du behøver visum inden du rejser. Informationen finder du her: https://www.gov.uk/check-uk-visa. Du kan læse mere om Storbritanniens regler for besøgende og hvilke aktiviteter du må udeføre uden et visum her: https://www.gov.uk/guidance/immigration-rules/immigration-rules-appendix-v-visitor.

Hvis du er EU, EØS eller Schweizisk medborger, som rejser til Storbritannien efter den 1. januar 2021 for at arbejde eller studere, skal du undersøge om du er egnet og ansøge om visum online inden du rejser ind i Storbritannien. Du finder mere information her: https://www.gov.uk/guidance/visiting-the-uk-as-an-eu-eea-or-swiss-citizen.

 

Kan borgere fra EU/EØS/Schweiz, der rejser til Storbritannien, stadig bruge eGates?

Du kan bruge automatiske eGates i nogle lufthavne, hvis du har et biometrisk symbol på omslaget af dit pas og du er 12 år eller derover. Det er som regel hurtigere at bruge eGates. Læs mere om hvordan du kommer igennem grænsekontroller så hurtigt som muligt.

 

Vil der være et ESTA-system, som rejsende skal udfylde? Hvis ja, vil der så være omkostninger i forbindelse med ESTA-formularen?

Som en del af dette udfasningsprogram til 2025, vil regeringen introducere en elektronisk rejseautorisationsordning (Electronic Travel Authorisation Scheme), som en del af planerne om at sikre, at alle der kommer til Storbritannien har tilladelse til dette, før de rejser. Tjek venligst for opdateringer, da yderligere oplysninger om disse tiltage vil blive fremlagt, når tiden er inde.

Regeringen vil introducere elektroniske rejseautorisationer (Electronic Travel Authorisations (ETA’er)) for rejsende og passagerer i transit gennem Storbritannien, som i øjeblikket ikke skal bruge visum til korte ophold eller som ikke allerede har immigrationsstatus før rejsen.

 

Har noget ændret sig for borgere uden for EU/EØS?

Intet har ændret sig for rejsende uden for EU/EØS umiddelbart efter afslutningen af overgangsperioden. Find ud af om du skal ansøge om et visum, for at rejse ind i Storbritannien.

 

Skolebørn, der rejser til Storbritannien

Vil fælles visa for skolegrupper stadig være gældende?

For de nyeste oplysninger om gruppe-visum, besøg venligst regeringens officiele side med retningslinjer for skolebørn, som rejser in i Storbritannien som del af en gruppe.Her forklares trin for trin, som ansvarshavende for dkolegrupper skal tage hensyn til inden man bringer skolebørn, som ikke er EU-borgere med til Storbritannien. EØS (inklusiv EU-lande og ISland, Liechtenstein og Norge)samt Schweiz, hvis de normalt behøver et visum for indrejse til Storbritannien.

 

Vil “List of Travellers” stadig være tilgængelig?

Skolebørn, der ikke er EØS-statsborgere og har bopæl i et EØS-land eller Schweiz, vil fortsat være i stand til at rejse til Storbritannien under List of Travellers-ordningen frem til den 1. oktober 2021

 

Skal børn der rejser til England på sprogkurser, også bruge et pas?

Ja, børn der rejser til England på sprogkurser, skal også bruge et pas (hvis de rejser undefor "List of Travellers"-ordningen).

 

Krydsning af grænser og færgeterminaler

Hvordan vil ændringerne påvirke grænser/færgeterminaler?

Flyafgange: Der vil fortsat være flyafgange og du bør ikke opleve nogen forskel i forbindelse med sikkerhedskontroller.

Eurostar/tog: Når du rejser mellem Storbritannien og EU, vil dine rettigheder som togpassager, der bruger enten indenrigstog eller tog på tværs af grænser, forbliver uændrede.

Færger: EUs bestemmelser vedrørende passagerrettigheder er nu lovgivning i Storbritannien. Den vil fortsat beskytte passagerer på færger.

For yderligere informationer om rejser og passagerrettigheder samt gældende foranstaltninger for at minimere forstyrrelser henvises til regeringens officielle informationsside.

 

Hvordan vil grænsekontrollen blive styret, når passagerer ankommer fra Irland?

Det Fælles Rejseområde (CTA) er en mangeårig ordning mellem Storbritannien, Kronbesiddelserne (jurisdiktionen Jersey, jurisdiktionen Guernsey og Isle of Man) og Irland, der ligger forud for både det britiske og irske medlemskab af EU, og som ikke er afhængig af det. Som følge af dette vil der fortsat ikke være nogen rutinemæssige immigrationskontrol på rejser fra selve Irland til Storbritannien, og ingen immigrationskontrol overhovedet ved landegrænsen mellem Nordirland og Irland. Regeringen vil fortsætte sit tætte samarbejde med CTA-partnerne for at lette legitime rejser inden for CTA, men samtidig håndtere misbrug af disse ordninger. Du kan tjekke informationssiden vejledning til Det Fælles Rejseområde for yderligere oplysninger.

 

Vil Kanaløerne, herunder Jersey og Guernsey, være undtaget fra krav om pas?

Kanaløerne, herunder Jersey og Guernsey, er en del af Det Fælles Rejseområde (CTA) i Storbritannien og bibeholder derfor de samme ændringer og standarden for immigration som Storbritannien.

 

Sundhedsydelser for borgere fra EU som rejser til Storbritannien

Vil de europæiske sygesikringskort (EHIC) blive udfaset?

Hvis du er besøgende til Storbritannien fra et EU-land, og du bliver syg eller har en medicinsk nødsituation under dit midlertidige ophold i England, kan du fortsætte med at bruge et gyldigt EHIC udstedt af dit hjemland for at få adgang til sundhedsydelser. EHIC er ikke et alternativ til rejseforsikring. Du bør også have en rejse- eller sygesikring, der dækker varigheden af din rejse. Se den britiske regerings hjemmeside for mere information om besøgende om sundhedsydelser og dokumenter, du skal medbringe her: https://www.gov.uk/guidance/healthcare-for-visitors-to-the-uk-from-the-eu -fra-1-januar-2021

Bemærk venligst at måden, hvorpå du kan få adgang til sundhedsydelser i Skotland, Wales og Nordirland, kan være forskellig fra England. Se venligst nedenstående links for yderligere information.

 

Nordirland: https://www.health-ni.gov.uk/articles/european-union-overseas-and-visitors-policy

Skotland: https://www.nhsinform.scot/care-support-and-rights/health-rights/access/healthcare-for-overseas-visitors

Wales: https://gov.wales/preparing-wales-brexit/health-and-social-services

 

Skal EU-borgere have en rejseforsikring, når de rejser til Storbritannien?

Den britiske regering tilråder rejsende til Storbritannien at have en rejseforsikring. Det betyder at du kan gøre krav på refusion af evt. omkostninger for sundhedspleje som du er pålagt at betale, fra dit forsikringsselskab.

Tjek at din forsikring har den påkrævede sundhedsdækning, så du er sikker på at du kan få den behandling du har brug for under din rejse.

For yderligere oplysninger, bør du altid tjekke gov.uk inden du rejser.

 

Skal EU-borgere tage en Covid-19-test inden ankomst til Storbritannien?

Alle rejsekorridorer med Storbritannien er suspenderet. Der findes i øjeblikket strenge regler for testning og karantæne for internationale ankomster til Storbritannien på grund af COVID-19. De gældende specifikke regler kan variere i forskellige dele af Storbritannien. Sørg for at tjekke nedenstående links for den nyeste vejledning for hver nation:

Grænseforanstaltningerne er indført for at forhindre spredning af nye varianter af Coronavirus til Storbritannien.

 

Hvad er en "Passenger Locator Form"?

I løbet af de 48 timer inden du ankommer til Storbritannien fra udlandet, skal du udfylde en formular til lokalisering af passagerer for at give den britiske regering din rejse og kontaktoplysninger. Dette er en del af Storbritanniens COVID-19-beredskab. Find ud af mere om dette og andre relaterede dokumenter, du behøver for at rejse ind i Storbritannien.

 

Medbragte kæledyr til og fra Storbritannien

Kan EU-borgere stadig medbringe deres kæledyr til Storbritannien?

Der er ikke nogle ændringer af de gældende sundhedsforberedelser for kæledyr, der rejser til Storbritannien fra EU fra den 1. januar, 2021.

 

Dit kæledyr skal have et af de følgende dokumenter, når det rejser til Storbritannien:

  • et EU-kæledyrspas (udstedt i EU eller i Storbritannien før den 1. januar, 2021), eller et kæledyrspas fra et anden Part 1-listet tredjeland. 
  • et Animal health Certificate (AHC) udstedt i Storbritannien, der anvendes til rejser til EU (som kan anvendes i op til 4 måneder efter udstedelsen til, at vende tilbage til Storbritannien igen.)
  • et britisk sundhedscertifikat til kæledyr (kun til rejser ind i Storbritannien).
  •  

Se den britiske regerings hjemmeside for mere information om, at bringe dine kæledyr til England, Skotland og Wales: https://www.gov.uk/bring-pet-to-uk.

Du kan kontrollere reglerne for kæledyrsrejser til Nordirland på NIDirect-webstedet her: https://www.daera-ni.gov.uk/articles/travelling-pets.

Dit kæledyr skal ikke bruge denne dokumentation, hvis det rejser ind i Storbritannien fra:

 

Du skal rejse via godkendte ruter, og bedes derfor tjekke ruterne før du rejser. Dit kæledyrs dokumenter og chip vil blive tjekket ved indrejse til Storbritannien. 

 

Ejere af førerhunde, der har indrejse fra EU, skal ikke rejse via godkendte ruter, men skal underrette indrejsestedet på forhånd om at de rejser med en førerhund for at sikre at de passende kontroller foretages.

 

Du skal ikke rejse via en godkendt rute, hvis du rejser til Storbritannien fra:

  • andre lande i Storbritannien
  • Kanaløerne
  • Isle of Man
  • Republikken Irland

 

Tal med din dyrlæge om hvordan du skal forberede dig før du rejser fra disse steder.

Få mere at vide om rejser med kæledyr til Europa, herunder information om rejser fra lande, der ikke er frie for bændelorm.

 

Medbragte varer ind i Storbritannien

Hvad kan rejsende fra EU medbringe til Storbritannien?

Nogle regler er ændret, når du medbringer varer til eget brug fra EU til Storbritannien. Find ud af mere om at bringe varer til Storbritannien her.

 

Hvor mange kontanter kan EU-besøgende medbringe til Storbritannien?

Hvis du rejser fra EU til Storbritannien med £10.000 eller mere kontant, skal du afgive en erklæring. Find ud af, hvordan du tager kontanter ind og ud af Storbritannien her.

 

Kørsel i Storbritannien

Kan rejsende med et ikke-britisk kørekort stadig køre i Storbritannien?

Hvis du har et ikke-britisk kørekort kan du køre i Storbritannien. Du har ikke brug for et internationalt kørekort (IDP).

 

Hvad skal rejsende, hvis køretøj ikke er forsikret i Storbritannien, bruge for at kunne køre?

Hvis du har en køretøjsforsikring, der er udstedt i EU, Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, Serbien eller Schweiz, bør du medbringe et bevis på, at du har en godkendt forsikring.

 

For at være gyldigt, skal et andet forsikringsbevis være et dokument, der er udstedt af køretøjets forsikringsselskab, som omfatter:

  • navn på forsikringsselskabet
  • nummerplade eller anden identifikation af køretøjet
  • forsikringsdækningens varighed

 

Kontakt forsikringsselskabet for dit køretøj før du rejser.

Hvis dit køretøj er forsikret i et land uden for EU, Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, Serbien eller Schweiz, vil det du skal gøre afhænge af om dit land er medlem af systemet med det grønne kort.

Hvis dit land er medlem, skal du medbringe et grønt kort.

Hvis dit land ikke er medlem, skal dit køretøj have en britisk køretøjsforsikring.

 

Brug af mobiltelefoner i Storbritannien

Kan rejsende fra EU bruge deres mobiltelefoner i Storbritannien?

Hvor meget du betaler for opkald, tekster og mobildata i Storbritannien og EU afhænger af din operatør. Tjek venligst inden du rejser.

Abonner på vores nyhedsbrev