Smag på det sydvestlige England

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

 

En rejse til de sydvestlige dele af England kan komme til at overgå alle dine gastronomiske forventninger. Regionen leverer både mad og drikke, som overrasker, selvom grundlaget ligger i det traditionelle britiske køkken.

 

Thatchers Cider fra Somerset, det sydvestlige England

Landskabet i Somerset er et frodigt grønt landskab med landbrug og områder med vigtige levesteder såsom Somerset-niveauerne for flora og dyreliv.

Landskabet ved Somerset Levels, det sydvestlige England

 

England er det land i Europa, hvor der produceres mest cider, og den britiske cider skiller sig ud fra de danske søde varianter med smag af bær. I over 100 år har familien Thatcher forvandlet æblet til den mest perfekte gyldne cider. Fra generation til generation er metoderne blevet ført videre – hvordan man fremstiller de populære Thatchers Gold og Thatchers Haze er en velbevaret hemmelighed. Nyd et glas i den historiske pub med aner 140 år tilbage i tiden, eller i solskinnet på den blomstrende gård. Et stenkast fra pubben finder du Thatchers Cider Shop, hvor hylderne er fyldt med ciderflasker og lokale delikatesser.

Sådan kommer du derhen: Derfra tager det under halvanden time med bus.

 

Cornish Pasty i Cornwall, det sydvestlige England

Mand spiser cornish pasty, Padstow havn, Padstow, Cornwall, England.

Padstow havn, Cornwall, det sydvestlige England

 

Man skal lede længe for at finde en britisk pub, som ikke har meat pie på menuen – tærten er næsten landets nationalret. I Cornwall er man verdensberømt for sine pirogformede Cornish pasty, som er fyldt med kød, kartoffel, kålroe og visse andre hemmelige ingredienser. Tærten skal være blevet skabt som en perfekt alt-i-en-frokost at spise på stående fod for minearbejderne i regionen. I år 2011 blev Cornish pasty tildelt EU’s beskyttede oprindelsesbetegnelse – en betegnelse som udmærker visse regionale produkter, som har været i produktion i mere end 30 år. Det her er virkelig tilfredsstillende at sætte tænderne i efter en tur på cykelstien gennem Cornwalls UNESCO-beskyttede minelandskab.

Sådan kommer du derhen: Derfra tager det ca 3 timer med toget til hovedbyen Truro

 

Gin i Devon, det sydvestlige England

The Cleave Pub, Devon det sydvestlige England

The Cleave Pub, Devon det sydvestlige England

 

I Devon kan du besøge et af verdens ældste gin-destillerier – Black Friars destilleri i Plymouth. På en 40-minutter lang tur bliver du guidet gennem lokalerne, hvor Plymouth Gin er blevet fremstillet siden 1793. Lær mere om destilleriet, som tidligere var et kloster, og få et lynkursus i ginfremstilling. Efter turen kan man slukke tørsten med en velblandet gindrink i den gamle spisesal i klosteret, hvor baren The Refectory nu har hjemme.

Sådan kommer du derhen: Det tager mindre end 2 timer med tog til Plymouth

 

Ale i Wiltshire, det sydvestlige England

Westbury eller Bratton White Horse er en bakkefigur på skrænten af Salisbury Plain i Wiltshire.

Bratton White Horse, Salisbury Plain, Wiltshire, det sydvestlige England

 

Hvis du foretrækker en god ale fremfor gin, kommer det sydvestlige England selvfølgelig ikke til at skuffe dig. Tag i stedet en rundtur på Wadworth Brewery i Wiltshire og opdag de traditionelle bryggeteknikker, som stadig benyttes. På to timer lærer du alt om, hvordan øl og ale er blevet brygget i regionen siden 1875 og du møder Shire hestene, som den dag i dag stadig anvendes til at levere øl til de lokale beværtninger. I bryggeriets pub kan man smage sig til sin favoritøl.

Sådan kommer du derhen: Derfra tog til Salisbury på omkring en time.

 

River Cottage Canteen i Devon, det sydvestlige England

Exeter, Devon, England

Exeter, Devon, det sydvestlige England

 

Denne prisbelønnede restaurant blev kendt blandt englænderne, da en TV-serie med samme navn begyndte at blive sendt i 90’erne – programmets fokus var på mad lavet på etisk producerede råvarer for at gavne dyr, natur og lokale bønder. Her serveres morgenmad, frokost og middag med sæsonens bedste råvarer og ofte arrangeres festaftner med fyldte madborde. Den farverige à la carte-menu gøres selskab af sæsonbetonede drikkevarer og lokalfremstillede drikke. Stemningen er afslappet og familievenlig, og desuden findes der en børnemenu og mulighed for at bestille halve portioner af alle retter.

Sådan kommer du derhen: Derfra til Exeter med tog på ca. 2 timer