Top 10 Oplevelser i Liverpool

1. Opdag historien om The Beatles, verdens mest berømte popband

Liverpool er måske bedst kendt som hjembyen for John, Paul, George og Ringo, det musikalske fænomen vi alle kender som den globale popsensation The Beatles! Tag på en rejse gennem historien om deres dannelse og eksplosionen ind i verdensberømmelsen på Beatles Story, med alle mulige interaktive udstillinger og en hel masse fantastisk musik! Seriøse Beatles-fans vil sikkert også gerne hylde dem med en tur til Strawberry Field (en park i Liverpool), Penny Lane (ja, det findes faktisk), Cavern Club (hvor de spillede deres første job) og et besøg ved Beatlernes barndomshjem.

 

2. Få en smagsprøve på Liverpools historie på Albert Dock

Albert Dock, Liverpool

Liverpools historiske pakhuskvarter og skibsværft er kendt Albert Dock: Det er en kæmpe samling af historiske industribygninger og anført som verdenskulturarv under UNESCO. Udforske dette betagende stykke af byens fortid, og besøg nogle af de mange museer, der findes, fra Merseyside Maritime Museum til International Slavery Museum

 

3. Se Dalis hummertelefon på Tate Liverpool

Liverpools historiske Albert Dock er også hjemsted for Tate Liverpool, som huser en spektakulær samling af kunstværker fra det 16. århundrede og frem til vor tid - herunder Salvador Dalis berømte hummertelefon. Og det er en af de gratis ting, du kan gøre i Liverpool!

 

4. Shop efter dine favoritbrands i Liverpool One

Shopping i Liverpool er lige så sjovt som det er bekvemt: Du kan finde alle de designershops, du har brug for, i shoppingcentret Liverpool One, et butikscenter hvor du nemt kan tilbringe hele dagen. Peter’s Lane er et rigtig godt sted for designervarer, og tjek herefter Paradise Street for moderne styles og Hanover Street for at fuldende din shoppingoplevelse.

 

5. Kom indenfor på musikscenen

Liverpool Cavern Club

Liverpool har nogle fantastiske spillesteder og en undergrunds-elektroscene med kant, hvilket betyder at du altid kan finde et sted at danse og tjekke noget god musik ud. Liverpool er også berømt for sine karakteristiske pubs; The Dispensary er et godt sted for ølkendere, mens Ye Cracke angiveligt var en af John Lennons favoritter.

 

6. Sejl over floden Mersey

Hvis du kender The Beatles, er du sikkert også bekendt med et andet berømt britisk band fra 1960'erne, som skrev Ferry, ‘cross the Mersey – Gerry and the Pacemakers. Hvis du har lyst til at gøre som sangen foreslår, skal du hoppe om bord på Mersey Ferry og tage en tur på floden i Liverpool: Det er en fantastisk måde at se byen på og forestille sig de forgangne tider, da Liverpool var en af de vigtigste havne i Storbritannien.

 

7. Klatr op i toppen af Liverpool Cathedral

Liverpool Anglican Cathedral er den største i Storbritannien – dens samlede længde er 189 meter – og den er i sandhed et ærefrygtindgydende syn. Den er baseret på et design af den berømte arkitekt Giles Gilbert Scott, og er proppet med fantastiske skulpturer af Edward Carter Preston. Husk at klatre op i toppen af det enorme tårn for en utrolig udsigt over byen og det omkringliggende område.

 

8. Se en fodboldkamp

Liverpool Football Club

Fodbold er ret vigtigt i Liverpool. To tophold fra Premier League teams kalder Liverpool for deres hjem: Liverpool FC and Everton FC, og atmosfæren i byen under et Merseyside Derby, som en kamp mellem de to ærkerivaler i den samme by kaldes, er en fantastisk ting at være en del af. Skaf billetter til en kamp på forhånd eller book en rundvisning på stadion efter kampen.

 

9. Smag den lokale delikatesse: Scouse

Det kan godt være lidt forvirrende, men "scouse" er både en gryderet med kød og et kælenavn for folk fra Liverpool! Du vil kunne smage denne ret masser af steder rundt omkring i byen; Baltic Fleet Inn og Ship & Mitre er kendt for at servere noget af det bedste.

 

10. Bliv kunstneragtig på stranden

Crosby Beach er hjemsted for et af de mest atmosfærefyldte værker, Another Place, af den berømte skulptør Antony Gormley (som skabte Angel of the North). Der står 100 støbejernsskulpturer af menneskefigurer i sandet her, og mens tidevandet kommer ind og ud forsvinder nogle af dem under bølgerne.

Liverpool i dybden

Kultur
Kulturarv
Sport
Familievenlig
Mad & Drikke
Film & TV
Musik
Gratis Oplevelser
Skjulte Skatte
En time væk...
Shopping