Var kong Arthur virkelig?

Thursday 13 April 2017
MDean

Nu hvor King Arthur: Legenden om sværdet når biograferne fra Warner Bros. Pictures og Village Roadshow Pictures, har det fået os til at tænke - hvem var denne mystiske mand? Legenden om kong Arthur bliver nævnt i historier og poetiske sagaer fra middelalderen, hvor han kæmper mod de invaderende saksiske krigere og er ledsaget af den mystiske figur Merlin. Selvom det er svært at sige med sikkerhed, hvad der er sandt, og hvad der blot er en legende, er Storbritannien fuld af de filmlocations, som er med til at fortælle historien om kong Arthur. Kom og besøg dem, og bedøm selv ...

Legenden: Øen Avalon

Den rigtige location: Glastonbury Abbey

Glastonbury Tor, Somerset, England

Glastonbury Abbey i Somerset bruges som filmlocation for den sagnomspundne ø Avalon; kong Arthurs sidste hvilested. Nogle mener også, at Josef fra Arimatæa kom hertil fra Det Hellige Land sammen med den hellige gral og grundlagde Storbritanniens første kirke. Som Arthur-entusiaster ved, bliver den hellige gral en vigtig del af kong Arthurs historie, når ridderne bliver bedt om at søge efter den.

Munke hævdede, at de havde udgravet resterne af kong Arthur og Guinevere tilbage i det 12. århundrede - selv om dette senere mentes at være en middelalderlig skrøne for at øge antallet af besøgende til klosteret! I dag er det en romantisk ruin af høje, gotiske buer i en smuk park i hjertet af Glastonbury.

Legenden: Kong Arthurs fødested

Den rigtige location: Tintagel Castle

Tintagel Castle, Cornwall

Ifølge legenden om Arthur fandt kong Arthurs undfangelse sted i slottet på klippetoppen, Tintagel i Cornwall, og var resultatet af magi. Uther Pendragon, Arthurs far, blev betaget af Igraine, hustru til Hertugen af Gorlois. For at nå ind til Igraine bad Uther troldmanden Merlin om at lave en formular, der ville forklæde ham som hertugen. I denne forklædning var Uther i stand til at komme forbi vagterne og ind i Igraines sovekammer. I dag er Tintagel en række dramatiske ruiner, som du kan udforske, og hvor du kan lede efter tegn på magi.

Se også efter den smukke havgrotte i de store klipper under Tintagel, der er kendt som Merlin's Cave. Selvom der ikke er nogen beviser på Merlins eksistens - bortset fra benævnelser i nogle middelalderlige håndskrifter - er der helt sikkert en fortryllende fornemmelse i denne hule!

Legenden: Powys kongerige

Den rigtige location: Shropshire og Mid Wales

Wroxeter, Shropshire

Nogle akademikere mener, at Arthur i virkeligheden var den mørke tidsalders hersker Owain Ddanwyn, kongen af Powys: et historisk rige, der tidligere dækkede, hvad der i dag er Shropshire og det centrale Wales. En mulig kandidat til Owain Ddanwyns højborg er den romerske by Viroconium, som du i dag kan besøge i Wroxeter Roman City. Kunne dette være stedet, der blev brugt som Camelot?

Hvis du ønsker at udforske kong Arthurs legende i Shropshire, kan du følge King Arthur Trail og udforske nogle af de steder, der er forbundet med Arthur, lige fra sværdet i stenen på Mitchell's Fold Stone Circle til legenderne om den hellige gral på Whittington Castle.

Legenden: Gawain og Den Grønne Ridder

Den rigtige location: Black Forest, Peak District

Lud's Church, Black Forest, Peak District, England

Lud’s Church er ikke ligefrem en traditionel kirke, men en stenkløft i Staffordshire Moors, som menes at have været hellig for de tidlige briter. Den er også berømt forbundet med legenden om Gawain og Den Grønne Ridder, et middelalderdigt om en grønhudet, til tider hovedløs rytter, der udfordrer en af kong Arthurs riddere til en dødelig test.

Dybt inde i Peak District, kendt som Black Forest, ligger Lud’s Church, som er et ganske uhyggeligt sted, ikke mindst fordi kløftens bund kun rammes af sollys på Midsommerdag. Ikke desto mindre er det en af regionens mest populære vandreområdet, som er omgivet af stemningsfyldt skov og udsigten over Peak District National Park.

Seneste nyt

Our ever-so British guide to afternoon tea etiquette

Læs mere
Our ever-so British guide to afternoon tea etiquette
Our ever-so British guide to afternoon tea etiquette

Sommer i Storbritannien

Læs mere
Things to do in the British summer season
Sommer i Storbritannien

14 fakta om Wimbledon

Læs mere
Andy Murray at Wimbledon
14 fakta om Wimbledon

Top 10 Billeder der viser hvorfor Storbritannien er så Instagrammable

Læs mere
Top 10 pictures that show why Britain is so Instagrammable
Top 10 Billeder der viser hvorfor Storbritannien er så Instagrammable

5 eventyrlige slotte, du faktisk kan bo på

Læs mere
5 eventyrlige slotte, du faktisk kan bo på