Wales

Lyt, når luften fyldes af de komplekse rytmer i et fortidigt sprog, og når den legendariske walisiske drage pryder flagene, der blafrer i vinden over eventyrslotte.

Hiking in Snowdonia, Wales

  • Wales er lille af størrelse, men inden for landets grænser er der et bredt udbud af meget forskellige aktiviteter at tage del i.
     
  • Tag mod vest med tog fra London, så befinder du dig to timer senere i Wales' hovedstad, Cardiff. Derfra har du nem adgang til en anderledes verden.
     
  • Det er et sted, hvor luften fyldes af de komplekse rytmer i et fortidigt sprog, og hvor den legendariske walisiske drage pryder flagene, der blafrer i vinden over gamle befæstninger.
     
  • Besøg Wales, så finder du unikke eventyr i de grønne dale og klippefyldte bjerge i et af Europas mest spændende lande.

Et land fuldt af eventyr

At opdage Wales er et eventyr i sig selv. Med alt fra verdens hurtigste zipline til Storbritanniens mindste by er der ingen mangel på rekordbrydende ting at se og gøre. Og har vi nævnt slottene? I Wales er der flere slotte end i noget andet land i Europa. Slottene er ikke kun historiske levn, men også levende bevis for Wales' vilde/brogede fortid. Her kan du stå på forsvarsmure, hvor slagene fra middelaldersværd engang rungede, og fra hvilke riddere i rustninger lod pile regne ned over invaderende hære.

 

En varm walisisk velkomst

Trods sin naturlige skønhed er det faktisk det walisiske folk, som giver Wales sin specielle charme. Du hører det walisiske sprog blive talt overalt, og selv om alle taler engelsk, bliver du klar over, at du har opdaget et unikt sted. Der er noget magisk i luften her, som stammer fra en rig, keltisk kulturhistorie, som kommer til udtryk i sange og digte. Du finder den i en livlig pub, når det walisiske rugbylandshold spiller, eller i iveren over lokale ingredienser under den årlige madfestivalen Abergavenny Food Festival. Waliserne har endda et ord for denne følelse af energi og nationale passion – hwyl.

 

Samtidskultur

Du kommer til Wales på grund af det vilde naturlandskab, men vender tilbage på grund af kulturen. Landet er verdensberømt for sine mandliga sangkor, Tom Jones og en rig arv af minebrydning, men et besøg vil hurtigt kaste lys på et bredt favnende kulturliv. To af Storbritanniens største popmusikfestivaler, The Green Man Festival og Festival Number 6 i byen Portmeirion løber af stabelen i Wales. Og den populære tv-serie Dr Who udspiller sig i hovedstaden Cardiff. Læg dertil litteraturfestivalen Hay-on-Wye Festival of Books, som USA's fhv. præsident Bill Clinton kaldte for ”Woodstock of the mind”, så har du en slagkraftig kulturel kompot.

 

Wales' geografi

Wales ligger i den vestlige side af den (centrale) sydlige del af Storbritannien. Landet grænser op til England i øst og Det Irske Hav i vest. Med en højde på 1,085 m er bjerget Snowdon den højeste top i dette land af bjerge og dale. Geografisk kan landet prale med over 2690 km uforstyrret kyst, og over 50 mindre øer ligger lige ud for den. Anglesey i det nordvestlige Wales er det i særklasse største og mest populære ferierejsemål.

Wales er med sine tre nationalparker Snowdonia, Brecon Beacons og Pembrokeshire Coast populært blandt aktive, eventyrlystne personer. Landet har også fem områder med særlig naturskønhed. Af befolkningen på 3,1 millioner taler omkring 19 % modersmålet. På walisisk hedder Wales Cymru. Hovedstaden Cardiff ligger lige over to timers kørsel vest for London. 

Steder, du kan besøge

VisitBritain-butik

Brecon Beacons Day Trip from Cardiff

Brecon Beacons Day Trip from Cardiff
Fra DKK 473,50
Brecon Beacons Day Trip from Cardiff

Coasteering Adventure

Coasteering Adventure
Fra DKK 554,50
Coasteering Adventure

Tour of Tintern Abbey, Caerleon, Raglan Castle and the Welsh countryside

Tour of Tintern Abbey, Caerleon, Raglan Castle and the Welsh countryside
Fra DKK 473,50
Tour of Tintern Abbey, Caerleon, Raglan Castle and the Welsh countryside

Sightseeing tour of the Gower Peninsula, Wales

Sightseeing tour of the Gower Peninsula, Wales
Fra DKK 473,50
Sightseeing tour of the Gower Peninsula, Wales

Cardiff Sightseeing Card

Cardiff Sightseeing Card
Fra DKK 39,50
Cardiff Sightseeing Card

Gå til VisitBritain-butikken

Se alle produkter
Se alle produkter
Gå til VisitBritain-butikken