Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II Læs om begivenhederne efter Dronningens bortgang

Oplev en anden side af London

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

 

Nu kan du komme højere, længere og gøre det hurtigere med Londons ikoner end nogensinde før, opleve historien tæt på og se seværdighederne fra en helt ny vinkel. Vil du ro kajak på Themsen i måneskin, klatre op i rigningen på Cutty Sark eller afdække et af byens hemmelige grønne områder? Og når det gælder overnatning, kan du vælge mellem husbåde, økohoteller og safarihytter. Uanset hvilken bydel du vil udforske, kan du opleve en anden side af London...

 

Alternative oplevelser i London

En gruppe venner i London in the Sky dining experience

En gruppe venner i London in the Sky dining experience

 

Storbritanniens hovedstad er fyldt med nye og spændende ting, du kan opleve, fra skjulte skatte og ture ad ukendte veje til et nyt syn på vores ikoniske vartegn. Måske vil du med på en spændende tur med en Thames Rockets speedbåd, som forvandler en sightseeing til en supersjov tur. Eller tør du bestige Up at The O2, en spændende klatretur til toppen af byens hvælvede stadion? Udsigten er altid fantastisk fra 52 meters højde, især ved tusmørke, når lysene på Olympic Park og Canary Wharf bliver tændt.

Med London in the Sky bliver en middag til en helt ny oplevelse. De serverer lækker mad og fantastiske cocktails på de hængende platforme 30 meter over Greenwich. Som noget nyt dette forår kan du prøve kræfter med Cutty Sarks Rig Climb Experience høje oppe i rigningen på det 150 år gamle skib. Ellers kan du opleve udsigten over hele London på The Dare Skywalk på Tottenham Stadium, før du tester nerverne på The Edge.

I år markerer vi dronningens platinjubilæum, og vi fejrer vores monarks 70 år som regent med festivaler, fyrværkeri og gadefester over hele Storbritannien (2.-5. juni). Men hvis du går glip af det sjove eller har lyst til noget anderledes, så prøv turen Secret Royals med Remarkable Tours. De lover at afsløre historier om de kongeliges skandaler, kærlighed, sindssyge og snuhed, mens I besøger Buckingham Palace og Westminster Abbey.

Hovedstadens grønne områder er fyldt med liv året rundt, og her afholdes utallige store events, fra sommerens Taste of London i Regent’s Park til Hyde Parks Winter Wonderland. Men der er masser af anderledes ting at foretage sig, for eksempel sanketure med Forage London, vild svømning ved Serpentine Lido (maj-september) og muligheden for at udforske hemmelige steder med London Open Gardens Weekend (11.–12. juni).

 

NIGHT KAYAK ACROSS LONDON, Secret Adventures, London, England

Natkajak på tværs af London, Secret Adventures

 

London har også et fantastisk natteliv, og vi taler ikke kun om barer og klubber. Når mørket falder på, arrangerer Secret Adventures kajakture i måneskin på Themsen, mens Science Museum og V&A holder åbent for eksklusive natteevents (udvalgte datoer). På sommeraftener viser Rooftop Film Club film i det fri på steder i det østlige og sydlige London, mens Open Air Theatre opfører alt fra West End-musicals til Shakespeares stykker i det grønne i Regent’s Park.

 

Sjove steder at bo i London

Med Tigrenes Territorium og Løvernes Land er London Zoo altid en oplagt dagsudflugt, men vidste du, at du også kan overnatte der? Safarihytterne er placeret midt i zoo, så du kan vågne op til brøl og hyl fra dine naboer.

Good Hotel London er en superstilfuld husbåd i Royal Victoria Dock (nær Greenwich), hvor 100 % af overskuddet går til Good Global Foundation, der støtter dårligt stillede samfund over hele jorden. For mere flydende sjov kan du prøve The Harpy Houseboat, der ligger lige ved siden af Tower Bridge og har plads til 12 personer.

Har du mere lyst til et enestående boutiquehotel, så prøv The Zetter Townhouse i det fashionable Clerkenwell. Hotellet byder ikke kun på en prisbelønnet cocktailbar, men dets 13 værelser er fyldt med excentriske antikviteter, farverige ting og sager og vintageskatte.

 

Spis anderledes i London

Afternoon tea på Ampersand Hotel, London, England

Afternoon tea på Ampersand Hotel, London

 

London elsker afternoon tea, men vil du prøve det klassiske med et twist, foreslår vi en kulinarisk oplevelse med The Ampersands Science Afternoon Tea: en høj servering af spiselige eksperimenter og lækre dinosaurer, serveret med en dramatisk sky af tøris.

Gastrobrasseriet Sketch i Mayfair er et kunstværk i sig selv med en ekstravagant indretning, og under stedets afternoon tea kan gæsterne forvente besøg af "Tea Master" og "Caviar Man", imens de indtager den eventyrinspirerede menu. Eller tag på et kulinarisk eventyr i Aqua Shard med Peter Pan Afternoon Tea: en overflod af hindbærkrokodiller, Klokkeblomst-småkager med gulddrys og Kaptajn Klos kage.

På 40. etage i en af Londons højeste bygninger giver Duck & Waffle spisning døgnet rundt en helt ny betydning. De serverer virkelig mad 24/7 – så du kan se solen stå op, mens du spiser morgenmad, eller nyde de blinkende lys med drinks efter midnat. Det er lige ved siden af The Gherkin, beliggende blandt Citys skyskrabere i området, der er kendt som Square Mile.

 

Sådan kommer du til og rundt i London

Hovedstaden betjenes af seks internationale lufthavne, herunder Heathrow og Gatwick, med direkte ruter verden over og 3. april 2022 genåber British Airways deres rute mellem Billund og London Heatrow. Vil du have et lettere CO2-aftryk, kan du rejse med toget. Hovedstaden har 12 større stationer, herunder Waterloo, Euston og Paddington. Fra St. Pancras International kan man tage med Eurostar, der har flere direkte afgange til destinationer i Europa.

Det er nemt at udforske byen med kollektiv transport. Du kan vælge mellem undergrundsbanen, sporvogne, busser og både eller Emirates Air Line, der giver dig et anderledes perspektiv på Londons skyline. Alle vogn og mange stationer er kørestolsvenlige, og mundbind anbefales overalt. Som alternativ kan du tage en Santander-cykel fra en af de 100 ladestationer rundt om i byen. En tur koster helt ned til 2 £.