Guide: Sådan rejser du miljørigtigt i Cornwall

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

Uanset om du skal bestille overnatning eller vælge en restaurant, så kig efter de hoteller og restauranter, der har som mål at have så lav miljøpåvirkning som muligt, og som giver noget tilbage til jorden, de lever af. Det betyder, at de har investeret i miljøteknologier, går ind for værdierne fra-jord-til-bord, eller bare at de undgår at bruge engangsplastik. Et luksuriøst eksempel er øko-boutiquehotellet The Emerald, Storbritanniens første CO2-neutrale hotel med opvarmet pool, private jacuzzier og tennisbaner. Alternativt er der Lowen i St Austell, en fireværelsers CO2-neutral lejlighed med self-catering, der også har jacuzzi, utrolig udsigt og synlige bjælker, det ultimative øko-venlige familiested.

 

Følg de ubetrådte stier

Cornwall, det sydvestlige England

Cornwall, det sydvestlige England

 

Ved at udforske Cornwalls mindre kendte naturskønne steder giver du regionens turistområder en mulighed for at komme sig, du undgår de mange turister, opdager de hemmelige højdepunkter og gør dine venner grønne af misundelse! Der er masser af skjulte skatte i Cornwall, inklusive hemmelige haver, rolige flodstier til gåturene og endda et mystisk amfiteater. Andre mindre kendte steder på bucketlisten omfatter den utrolige, klippefyldte bugt Hell’s Mouth, fiskerlandsbyen Newlyn tæt på Penzance og den brede sandstrand ved Tregirls uden for Padstow.

 

Spis regionalt, genbrug lokalt

Drømmer du om en picnic med udsigt til Cornwalls kystlandskaber? Vælg lokale retter fra lokale leverandører og smag det ægte Cornwall uden CO2-aftryk. Vælg drikkeflasker, der kan genbruges, og husk at tage en ekstra stor taske med til den brugte emballage, så den er klar til at blive sorteret og smidt i den lokale genbrugsbeholder senere.

 

Træk dig tilbage til naturen

Cornwall, det sydvestlige England

Cornwall, det sydvestlige England

 

Der er utallige muligheder for at forkæle dine sanser i Cornwall og samtidig gøre det på en miljøvenlig måde. Mærk den friske havluft, mærk sandet mellem dine tæer og se stjernerne i regionens funklende dark sky-områder. Hvis du vil mærke Cornwalls afslappede energi, er der masser af miljøvenlige retreats at vælge imellem. Et af dem er Cotna Eco Retreat, en økologisk farm, der tilbyder overnatning i en jurte med lavt miljøaftryk, som bl.a. tilbyder reflekterende ophold og spirituelle retreats.

 

Rens stranden på 2 minutter

Hvis andre har efterladt deres affald, så giv dem en hånd – det er filosofien bag The 2 Minute Foundation, en Cornwall-baseret velgørende fond, der opfordrer alle til at bruge to minutter på at gøre rent på strande med hjælp fra deres rene strande-stationer. Der er også Surfere imod Spildevand og Gør Cornwall ren, som lægger lokale events med strandrensning på nettet, så du har mulighed for at involvere dig i lokalsamfundet og holde Cornwall rent.

 

Hold det lokalt

Fra fødevarer til underholdning hjælper det at tænke over, hvad dine penge går til, og hvordan de understøtter den lokale økonomi. Hvor det er muligt, bør du støtte lokale, uafhængige virksomheder. I Cornwalls katedralby Truro er der mange lokale og uafhængige butikker som The Cornish Makers, der viser arbejder fra 18 lokale kunsthåndværkere. Tæt ved er der også et fristende Farmer’s Market! Eller hvorfor ikke nyde de lokale fisk og skaldyr? Cornwall er berømt for sine fiskerestauranter, der serverer frisk tilberedte retter. En favorit hos både de lokale og gæster er den sjove og ultra-lokale Fresh From The Sea i Port Isaac, hvor krabbe, hummer og fisk fanges dagligt af ejeren. 

 

Lad bilen stå

Cornwall, det sydvestlige England

Cornwall, det sydvestlige England

 

Du har ikke brug for en bil for at nyde Cornwall. Prøv en cykeltur, eller gå ud ad døren og se, hvor dine egne to fødder fører dig hen! For at få uforglemmelige udsigter over Cornwalls azurblå kystlinje kan du se frem til at gå et stykke af South West Coast Path – Storbritanniens længste National Trail. Er du ude efter en miljøvenlig oplevelse? Så tænk på Paddle Cornwall River Encounter, der tilbyder oplevelser med paddle boarding, kano og kajak i Fowey i det sydlige Cornwall. Virksomheden, der har vundet Cornish Tourisms bronzepris for Dyrevenlige Virksomheder, har også en økologisk café på stedet, The Boatshed - perfekt når du vil tanke op med lokale lækkerier!

 

Undgå plastik til engangsbrug

Hvem har brug for plastiksugerør eller -bestik til engangsbrug, når en kop eller en metalgaffel kan det samme? Hvis du er nødt til at bruge engangsprodukter, så vælg de nedbrydelige. Origin Coffee’s café, The Warehouse i Penryn, arbejder på at blive fuldstændig affaldsfri, og kan tilbyde miljøvenlige varme drikke i bionedbrydelige kopper.

 

Shop ansvarsfuldt

En måde at handle bevidst på er at købe fra virksomheder, der fremmer miljøvenlige principper, hvilket gør det endnu bedre at finde den perfekte souvenir. Et godt eksempel er Wildwood Cornwall i Bude, som er kendt for sit Fair Trade -engagement og miljøvenlige principper. De sælger etisk interiør, smykker og tøj.

 

Redigeret fra en original artikel af Pat Smith, drivkraften bag Final Straw Cornwall, kampagnen, der vil udrydde engangsplastik i hotel- og restaurationsbranchen. Besøg Visit Cornwall for at få flere rejsetips om Cornwall.